Hjørring Ny Steinerskole accepterer ikke mobning.

Definition af mobning

Ofte benyttes begrebet mobning i flæng eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet.
 

En person er mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.

 
Ved negative handlinger kan der være tale om:

·          Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.

·          Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting.

·          Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.

 
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.

Det bør understreges, at man ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet:

 
Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har normalt ikke så let ved at forsvare sig og er ofte lidt hjælpeløs over for den eller dem, der plager ham eller hende.


Signaler på mobning

 Den mobbede vil være tilbøjelig til at:

  • Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
  • Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
  • Søge megen voksenkontakt.
  • Gå tilbage i udviklingstrin.
  • Udvise ringe selvtillid.
  • Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
  • Komme for sent eller udeblive fra undervisningen.
  • Miste eller få ødelagt ting, tøj og lignende. 
  • Klare sig dårligere fagligt.
  • Være bange for at gå i skole.

Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler. Ingen af signalerne peger i sig selv nødvendigvis på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Men pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.

 

Hvad gør vi for at modvirke mobning på Hjørring Ny Steinerskole?

Forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres i et samarbejde mellem forældre, skolens personale og elever:

  • Først og fremmest er elevernes trivsel og generelle udvikling et fast punkt på lærermøderne, og skolens sociale miljø er herfor i høj grad et fælles anliggende, der har stor opmærksomhed. 
  • Generel opmærksomhed på ovennævnte signaler på mobning, fra såvel forældre som skolens personale og elever.
  • Ved forældresamtaler indgår et punkt om elevens trivsel.
  • Emnet mobning kan være et punkt på forældremøder for alle klassetrin. Formålet er at informere nye forældre om skolens mobbepolitik og forældrenes medansvar omkring bekæmpelse af evt. mobning. 
  • Alle klasser kan aftale og udarbejde samværsregler.
  • Elevrådene drøfter mindst én gang årligt undervisningsmiljøet og elevernes generelle trivsel.

 

Hvis mobning forekommer alligevel:

 For at kunne afhjælpe problemet, skal skolen kende til problemet! 

·          Den (lærer, gårdvagt, forælder eller elev) der får kendskab til den dårlige trivsel/mobningen, kontakter klasselæreren eller skolens ledelse.

·          Klasselæreren orienterer lærerne, som derefter aftaler, hvordan problemet skal gribes an. De berørte forældre og ledelsen orienteres, og der afholdes samtale med de involverede elever, der afholdes eventuelt et klassemøde.

·          Er eleven også tilmeldt SFO, inddrages fritidsordningen.

·          Klassen lærer følger udviklingen til problemet er løst – og holder ledelse og forældre orienteret. 

 

 Hvis mobningen fortsætter og virker uløselig:  

·          Forældre til de berørte elever indkaldes til møde med ledelsen og klasselærer for sammen at finde løsninger på problemerne.

·          Ledelsen overtager styringen af indsatsen mod mobningen. Eventuelle sanktioner og beslutninger tages efter samråd med de relevante myndigheder og de berørte forældre, og i sin yderste konsekvens kan det ende med, at mobberen henvises til en anden skole.

 

Forventninger til forældre til børn på Hjørring Ny Steinerskole.

Forventningerne bygger på det grundsyn, at vi som forældre altid vil vores barns bedste og at vi gør alt, hvad vi kan for at være gode forældre. Her er nogle konkrete områder, hvor vi som forældre kan gøre en forskel, når det gælder vores barns trivsel og indlæring i skolen:

 

Om den almindelige gode hverdag

        ·          At sørge for en rolig morgen og at barnet kommer i skole til tiden

·          At vi sammen med vores barn sørger for, at tasken er pakket med penalhus, bøger, idrætstøj og hvad der er brug for den pågældende dag.

·          At vi sørger for, at vores barn kan få den nødvendige mad og drikke i løbet af skoledagen

·          At vi sørger for, at vores barn kommer velforberedt i skole

·          At vi prioriterer at afholde ferie i skolens ferie

 

Om samarbejde

        ·          At vi er åbne og positive over for skolen

·          At vi er engagerede i vores barns skoledag

·          At vi er opmærksomme på både indlæring og trivsel  

·          At vi kommer til forældremøder/samtaler og andre arrangementer, hvor skolen indkalder

·          At vi kontakter skolen/lærere/pædagoger, når der er noget, vi er bekymrede over eller i tvivl om

·          At vi tilstræber, at henvendelser til lærere/pædagoger primært sker mandag til fredag.

 

Om gensidig respekt

 At vi respekterer og bakker op om de beslutninger og aftaler, skolen har truffet vedrørende undervisning og adfærd. 

 

Man kan kun gøre noget, når man ved noget…

 

Skolebestyrelsen har derfor en klar forventning til, at

·          At skolen kontakter forældrene, når der er bekymring for et barns trivsel og indlæring

·          At skolen kontakter forældrene, når der er grove overtrædelser af spilleregler

·          At kontakten går fra voksen til voksen.

 

Forældres forventninger til skolen

 

Fysiske rammer:

·          At skolen er en del af et grønt miljø

·          At skolen er ren og har et sundt indeklima

·          At undervisningslokalerne lever op til lovens krav

·          At der er gode og inspirerende legeområder til børnene

 

Ledelse:

·          Tilstrækkelig information

·          At skolens mobbepolitik aktivt implementeres i det daglige skoleliv

·          At elever og forældre trygt kan henvende sig

·          At skoledagen er tryg for alle

·          At fælles beslutninger gennemføres

 

Lærere: 

·          At eleverne lærer at tro på sig selv, så indlæringslyst og nysgerrighed stimuleres

·          Undervisningen er samfundsrelevant og udadvendt

·          At eleverne får opbygget en faglig, bred grundlæggende viden

·          At der er gensidig respekt og tolerance

·          At der er samarbejde mellem lærere og forældre

·          At der hurtigt tages vare på evt. problemer

·          At der leves op til undervisningsplanerne